torsdag den 10. februar 2011

Barnevogn – sådan passer du på den

Vedligeholdelse af din barnevogn, der har kostet måske 5.000-10.000 kroner, kan virkelig gøre en forskel for barnevognens holdbarhed og gensalgsværdi. Passer du på din barnevogn, så kan den holde til 2-3 børn, men passer du ikke på den, så vil den hurtigt gå i stykker.

Sådan passer du din barnevogn
Mug skader – disse skader opstår når barnevognen opbevares for fugtigt. Mug skader på barnevognen kan også opstå, hvis du ikke tørrer vognen grundigt når den er blevet våd. Husk altid at bruge et regnslag når barnevognen står ude i fugtigt eller regnvejr. Sørg for at barnevognen bliver luftet igennem en gang om ugen, især er det vigtigt at tage madrassen op af kassen, da den kan blive fugtig efter både luftens lugtfugtighed og barnets sved.

Jordslået kasse – denne type af skade opstår oftest pga. for høj fugtighed,
hvilket typisk er et stort problem hvis barnevognen opbevares udenfor om natten. Du skal altid tage barnevognen indenfor om natten, eller som et minimum sørge for at den står uden et halvtag.

Rust skader – rust opstår ofte hvis barnevognen ikke vaskes og er beskidt, da snavs tiltrækker fugt. Du kan nemmes vedligeholde stellet ved at holde det rent, og bruge WD40 eller symaskineolie til at pudse stellet.

Afblegningsskader – solen er hård ved barnevognen, UV strålerne kan nemt
afblege både kalechen og kassen meget hurtigt. Du skal derfor aldrig stille barnevognen direkte i solen, hverken for vognens eller barnets skyld. Mange reklamationer drejer sig faktisk om afblegning af stoffet, men barnevognsproducenterne afviser som regel disse klager, da det meste skyldes forbrugerens placering af barnevognen. Barnevognen skal altid stå i skyggen.

Overbelastning af stellet – en barnevogn kan som regel godt holde til lidt ekstra vægt – men søskendesæder og indkøbsposer i kurven kan ødelægge vognen på sigt.

Prisen på en Odder barnevogn
Ofte følges pris og kvalitet, jo mere du betaler jo bedre kvalitet får du. En Odder barnevogn er uden tvivl også en kvalitetsvogn – men kvaliteten fortæller ikke hele historien om den høje pris.
Odder barnevognen forhandles kun af Babysam kæden, hvilket gør at de dybest set har monopol på en meget populær vare blandt de nybagte forældre. Når der kun er en butik der sælger Odder barnevogne, så kan butikken også selv fastsætte priserne, hvilket i den sidste ende giver dyrere barnevogne.

0 comments:

Send en kommentar