En nordisk model med virkelig forskel
Danmark og dets skandinaviske naboer ligger konstant øverst på ‘bedst i verden’-lister – de lykkeligste, mindst korrupte, og ikke mindst de bedste steder at få børn. Danske forældreskabsmetoder har inspireret til bestsellere verden over, der tegner et næsten utopisk billede af familieliv med generøs barselsorlov og tilsyneladende ubesværet dagligdag. Men hvor stor er forskellen egentlig, når man sammenligner Danmark med lande som Storbritannien?
Ifølge forskningen fra Aarhus Universitet handler det om en kombination af politiske rammer, forældrepraksis og dybe kulturelle forestillinger om, hvad der er godt for børn. Og selvom Danmark uden tvivl har nogle af verdens mest progressivistiske ordninger, fortæller forskningen en mere kompleks historie end de glansede artikler antyder.
Det er denne kompleksitet, som en professor i psykologisk videnskab nu har sat fokus på – forskeren bag flere undersøgelser af, hvordan danske og britiske forældre lever deres hverdag.
Fædre tager orlov, men mødrene står op om natten
Danmark og Storbritannien adskiller sig markant på to områder inden for orloven til nybagte forældre: størrelsen af den økonomiske kompensation og muligheden for at fordele orloven mellem forældrene. Danmark giver en betydeligt mere generøs kompensation og har siden 2022 implementeret en reform, hvor både mødre og fædre får 11 ugers orlov efter princippet ‘brug den eller mist den’ – orloven kan ikke overføres til partneren.
Det betyder, at danske fædre nu faktisk tager det meste af deres øremærkede orlov. I Storbritannien er virkeligheden en anden: fædre har ret til blot to ugers fædreorlov med omkring 19 procents lønkompensation, sammenlignet med Danmarks cirka 50 procent. De fleste britiske fædre ender med at tage omkring to ugers orlov.
Men her kommer det interessante: selv med disse generøse danske ordninger rapporterer mødrene i forskningsprojekterne, at de stadig oftere står op om natten for at tage sig af barnet. Selvom den øremærkede orlov skulle skabe en mere ligeligt fordelt omsorg, viser det sig, at mødrene fortsat er de primære omsorgspersoner – både i Danmark og Storbritannien. Søvnmangel og afbrudt søvn de første måneder efter fødslen er kendt for at være forbundet med nedtrykthed og depressionssymptomer hos mødrene.
Forklaringen ligger også i kulturelle forestillinger. De fleste danske forældre – både fædre og mødre – mener, at mødre er naturligt bedre til den tidlige omsorg end fædre. Selvom ordningerne tilskynder fædrene til at være aktive, udligner de ikke helt de dybereliggende holdninger til køn og forældreskab.
Barnevogne i frost og tillid til hinanden
Et af de mest synlige kulturelle tegn på dansk forældreskab er synet af små børn, der sover dybt i barnevogne under åben himmel – selv når temperaturen falder under frysepunktet. I Danmark og de øvrige nordiske lande er det helt normalt, at forældre lader deres babyer få en hvil udendørs, fuldt indbakset. Traditionelt menes frisk luft at styrke babys immunforsvar, forbedre søvnkvaliteten og give mødrene tid til sig selv.
I Storbritannien finder man sjældent babyer sovende udenfor på denne måde. Forskellen handler ikke kun om vejr – det handler om tillid. I Danmark svarer 74 procent af befolkningen på spørgsmålet ‘kan man stole på de fleste mennesker’ ja, mens kun 43 procent af briterne giver det samme svar. Den høje sociale tillid i Danmark gør det muligt at lade sit barn sove alene i en barnevogn uden konstant opsyn.
Denne tillid til andre mennesker og samfundet som helhed er sandsynligvis også en af grundene til, at det danske familiepolitiske system overhovedet kan fungere så gnidningsfrit. Mennesker uden materielle bekymringer og med tillid til deres omgivelser er også mindre stressede forældre.
Miten om de stille danske babyer holder ikke helt stik
Der florerer historier i internationale medier om rolige og glade danske babyer sammenlignet med briterne, der tilsyneladende har de ‘mest græder i verden’-børn. En analyse har endog fremstillet danske spædbørn som dem, der græder ‘mindst’, og britiske som dem, der græder ‘mest’. Forskellige forklaringer er blevet foreslået: at danske forældre er mindre stressede, at udendørslur gør babyer mere rolige, eller at danske forældre helt enkelt opfatter gråd som normalt kommunikation frem for et tegn på noget galt.
Men når man graver dybere i den videnskabelige litteratur, bliver billedet betydeligt uklart. Estimaterne for, hvor meget danske babyer græder, kommer kun fra en håndfuld undersøgelser udført for mere end 20 år siden – og med relativt få babyer i hver undersøgelse. Der er, kort sagt, ikke solid videnskabelig evidens for, at danske babyer rent faktisk græder væsentligt mindre end deres britiske jævnaldrende.
Det er ikke én faktor – det er systemet
Den afgørende pointe er, at der ikke findes én enkelt faktor, der gør dansk forældreskab anderledes end britisk. Det er derimod en kompleks sammenvævning af politiske strukturer – som den generøse barselsorlov med høj lønkompensation – sammen med måder at praktisere forældreskab på og samfundets kulturelle værdier.
De danske politiske ordninger tilskynder fædrene til at engagere sig tidligt og gør det muligt for mange mødre at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammen med subsidier på mindst 75 procent af dagtilbudsudgifterne betyder det, at danske mødre har markant højere beskæftigelsesrater end britiske mødre. Men det betyder ikke, at omsorgen bliver ligeligt fordelt – mødrene udfører stadig den usynlige arbejdsbyrde.
Og selvom Danmark uden tvivl har nogle af verdens mest progressive familiepolitikker, kan man ikke uden videre konkludere, at det producerer roligere babyer. Forskningen giver simpelthen ikke det bevis. Hvad Danmark tilsyneladende derimod producerer, er mindre stressede mødre, mindre økonomisk usikkerhed for familier og en kultur, hvor begge forældre forventes at være involveret i børneopdragelsen – selvom det traditionelle arbejdsfordeling stadig væger tungest.