Fra babybure til radioaktive legetøj – historikerens guide til det vildt forældreskab
Moderne forældre debatterer blødt forældreskab, Montessori-skoler og beige legetøj. Men forældrenes tilbøjelighed til at følge trends er langt fra ny. Gennem de seneste århundreder har forældreskabstendenser blomstret og forsvundet – og mange af dem virker helt utrolige i dag.
Når vi kigger tilbage på historiens forældrepraksisser, er det vigtig at huske, at de fleste forældre gjorde, hvad de kunne med den viden, de havde. De havde deres børns ve og vel i tankerne, selv om deres forståelse af ‘ve og vel’ var fundamentalt anderledes end i dag. Først i de seneste årtier er vi begyndt at forstå mental sundhed, psykologi og hvordan forældreskab påvirker børns hjerner senere i livet.
Begrebet ‘barndom’ som vi kender det er kun få hundrede år gammelt – formet af filosofiske idéer som tabula rasa (børn som blanke tavler), sociopolitiske normer som uddannelsesret, og moderne psykologisk indsigt i børneudvikling. Børns rettigheder blev først kodificeret internationalt i FN’s Børnekonvention i 1989.
Babybure hængt ud af vinduerne
I begyndelsen af 1900-tallet var der en mærkelig trend: at hænge babyer i bure udenfor lejlighedsvinduer. Det virker barbarisk, men havde en rationel grund. Tuberkulose var udbredt, og læger mente, at frisk luft, sollys og god ventilation kunne forebygge sygdommen og fremme børns sundhed.
I tæt befolkede byer var der imidlertid meget lidt friluftareal. Arkitekter og opfindere svarede på problemet ved at designe spjelde af korugeret metal, tråd, myggenet og træ, som kunne klemmes fast til vindueskarmene. Ifølge en artikel i Richmond Times-Dispatch fra 1913 var der ingen fare for babyen.
Historiske kilder tyder på, at babybure var sjældne – blot dokumenteret i Virginia, New York og på en patent fra 1922. Det kunne tyde på, at praksis var usædvanlig nok til at blive skrevet om, snarere end et udbredt fænomen. Tendensen faldt bort – sandsynligvis af de samme sikkerhedshensyn, der får os til at fryse ved tanken i dag.
Gravide røg uden dårlig samvittighed
Det virker utænkeligt nu, men omkring 30 procent af mødrene røg under graviditet i 1950’erne, ifølge en analyse af britisk data fra 2023. Først da en rapport blev offentliggjort i 1964, blev det klart, at rygning under graviditet øgede risikoen for dødfødsler, barnedødelighed og lav fødselsvægt.
Medicinske retningslinjer og offentlige kampagner fulgte først i 1970’erne. Før da promoverede cigaretfirmaer aktivt deres produkter ved at bruge billeder af læger i annoncerne – hvilket skulle signalere, at cigaretter var sunde. Det virker absurd i dag, men blev accepteret som normal praksis før det videnskabelige bevis blev uomtvisteligt.
Whisky mod tandepine og opium i barnemedisin
For moderne medicin var det en jungle. Forældrene havde ikke adgang til hundredvis af testede og godkendte lægemidler – i stedet måtte de bruge hjemmemidler og primitive remedier, som ofte indeholdt alkohol eller stoffer, vi ville kalde narkotika.
En klassisk løsning på tandepine var at smøre whisky på babyers tandekød. Både babyer og syge børn blev givet alkohol for at hjælpe dem til at sove. I dag ved vi, at alkohol er farligt for børn og kan skabe afhængighed. Lignende problemer dukkede op med 1800-tallets mediciner, som ofte indeholdt opium, morfin eller kokain – effektive, men ekstremt usikre, især for børn.
Mange forældre vidste ikke engang, hvad medicinen indeholdt. Der var ingen regulering, krav til mærkning eller godkendte producenter – hvilket gjorde det muligt for hvem som helst at blande hvad som helst og sælge det, ifølge Wellcome Collection.
Iskoldt vand som ‘hærdning’
Nogle medicinske autoriteter fra tidligere århundreder var tilhængere af at dyppe børn ned i iskold vand for at ‘hærde dem’. Dr. John Floyer var en varm forsvarer af koldtvandsbadning – endda for babyer og små børn. I sin bog ‘History of Cold-Bathing’ fra 1732 roste han russiske børn, der kunne stå en halv time barfod på is uden skade.
Koldtvandsbadning blev også brugt til at behandle feber hos børn. Læger douchede børn med koldt vand for at nedkøle dem. Vi ved i dag, at feber er en naturlig reaktion på infektion, og at man ikke burde køle børn med høj temperatur.
Radioaktive legetøj og lard som fugtighedscreme
Før verden forstod farerne ved radioaktive stoffer, blomstrede en sand trend for radiumindholdige produkter. Folk troede, stråling kunne være gavnlig for helbredet – helt indtil højprofilerede tilfælde som ‘Radium Girls’ og golfspilleren Eben Myers, der døde af radiumpoisoning, viste det modsatte.
Denne radioaktivitetshype nåede helt ind i børnenes stuer. Uranmarmler, som glødte som kattøjne, var populære legetøj, og A.C. Gilbert Company solgte en kemisæt til børn med radioaktive prøver og strålekilder. Det blev heldigvis ikke bestseller – men formentlig på grund af den høje pris på omkring 650 dollars i dagens penge snarere end sikkerhedsbekymringer.
Når babyer blev født, blev de dækket af en vokslignende substans kaldet vernix caseosa, der hjælper fødselsprocessen og holder babyen fugtig. NHS anbefaler i dag at lade det blive på huden de første dage for at beskytte mod infektioner. For hundrede år siden var medicinsk råd præcis det modsatte: en guide fra 1895 instruerede forældre til at vaske det af med vand, sæbe og svinespæk – og derefter smøre mere svinespæk på babyen.
Moderne forældreskab er ikke perfect – men det er bedre
Fra babybure og whisky til radioaktive legetøj og svinespæk – historien om forældreskab er fyldt med idéer, der virker helt utrolige i dag. Næste gang du gruble over hvilken barnevogn, du skal købe, eller om du skal prøve selv-bestemt spisning, så husk: det kunne have været meget værre.
Den underliggende moral er ikke, at moderne forældre er perfecte – eller at alle nuværende trends er rigtige. Tværtimod. Men det viser os, at vi ved mere i dag om børns udvikling, sundhed og psykologiske behov end nogensinde før. Og det er noget værd at sætte pris på.